|
lydigt på bestemte propagandastimuli. Men ikke nok med det.
Skal vi tro Bernardin, bliver resultatet af den slags undervisning registreret for hvert barn på en edb-central for hele Frankrig som et led i den sindelagskontrol, der føres med borgerne.
Disse manipulationsteknikker, der hovedsagligt har været afprøvet i U.S.A., har vist sig særdeles effektive, da de er i stand til at ændre børns adfærd totalt og få dem til at reagere i diametral modsætning til det, der ville være naturligt for deres religiøse, moralske og politiske opfattelse.
Der er i denne fornedrelse af individet tale om indkørslen af helt nye kriterier for godt og ondt, rigtigt og forkert, som udgiver sig for at være videnskabelige (min kommentar: ja, sågar naturvidenskabeligt, som vi har set hos Wundt i "Sandheden er det(,) hvad du tror på(?)), og ifølge hvilket barnet bibringes en ny international, multikulturel identitet i det nye verdenssamfund, hvor kollektivet går forud for den enkelte.
Men ikke alene skal de (af UNESCO m.fl. fastsatte) nye værdier fremmes, der skal også blokeres for overførslen af den moral og de værdier, der styrede de tidligere generationer, og som forældrene naturligt vil søge at viderebringe til deres børn, skriver Bernardin og henviser til en af Europaråds-rapporterne. Dette brud med den gamle opfattelse af rigtigt og forkert - forælrenes opfattelse "afdækkes" over for barnet og bortforklares - vil naturligvis skabe en over- gang med moralsk og socialt kaos, men heraf skal der genopstå en ny orden (som det citeres i bogen fra en UNESCO-rapport) kontrolleret af staten og de internationale organisationer.
Bogen beskriver endvidere den undervisning, lærerne modtager på specielt oprettede lærer- højskoler i Frankrig " Institut universitaire de formation des maîtres", som udvælger egnede lærere og underviser dem i de nye værdinormer og psykologiske manipulationsteknikker.
Denne omfattende sindelagsbearbejdning i skolerne har trængt de boglige fag i baggrunden, men også på deres område er der sket en udskiftning af indlæringsmetoderne og undervisningsmaterialer. Undervisningen må ikke længere være præget af nationale holdninger, men skal følge FN's standardanvisninger. Dette er som bekendt gået ud over historieundervisningen, der nu som en tilfældig fremstilling af spredte begivenheder i verdenshistorien skal fremme den kosmopolitiske ånd. Historien skal endda skrives om, så rødderne til fortiden kappes, og der skal undervises i forståelse af internationalisme, nedrustning og menneskerettigheder (min kommentar: de verdsligt hellige menneskerettigheder i modsætning til de borgerlige frihedsrettigheder, der også kaldes menneskerettigheder, når de er nedfældet i en god grundlov), som ubestridelige elementer i den nye samfundsbærende ideologi. Og så skal der arbejdes henimod et fælles sprog.
Som nævnt er den objektive fremstilling af undervisningsstoffet langtfra nok i den nye undervisningsreform, udtænkt af UNESCO m.fl., eftersom viden ikke længere er afgørende. Bogens afsløringer er skræmmende og gør det nærliggende at stille spørgsmål ved, om det er helt tilfældigt, når unge i dag forlader skolen uden at kunne læse og skrive, eller om det er et resultat af bestræbelserne på at tilpasse dem i den såkaldt "nye verdensorden". Sådan noget sker da bare i Frankrig - ikke sandt?
TV udsendelsen 60 Minutter på kanalen Discovery berettede den 11/01/02 kl. 14.00 om Michigan University, hvor der systematisk diskrimineres groft og helt officielt imod hvide ansøgere til studierne. Domstolene har givet universitetet medhold. Det er er USA-regeringens politik, at det skal være sådan, hævder universitetet rektor. |