|
universitetet. Wundt døde i 1920. Næsten sådan kan man læse om ham i de vigtigste opslagsværker. Derimod oplyses mindre hyppigt, at han blev grundlæggeren af eksperimentalpsykologien og drivkraften bag dens udbredelse ud over hele den vestlige verden......
Statsfilosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel holdt sine forelæsninger i Berlin i 1820-erne, hvori historien skulle blive til et videnskabeligt studium".
Hegel var søn af rentekammersekretær med titlen ekspeditionsråd. Hegel afsluttede sin teologiske eksamen fra universitetet i Tübingen 1793. Jena, Heidelberg og Berlin blev stederne på hans vej til karrierens tinder i 1820-erne. Hegel nød hele den prøjsiske stats bevågenhed og beundring.
Efter den prøssiske hærs nederlag til Napoleon i slaget ved Jena 1806, besluttede man sig til, at grunden til nederlaget skulle findes i, at de prøssiske soldater tænkte for selvstændigt. Filosoffen Johann Gottlieb Fichte (1762-1814) beskrevet af sine tilhængere som både filosof og idealist var lærer ved Universitetet i Berlin 1810-1814. Hans ideer om staten og hans ultimative (samfunds-) moralbegreber var inspireret af bl.a. von Schelling og Hegel. I perioden 1807-1808 arbejdede Fichte intenst på at overtale den prøssiske stat til at tage nogle intiatiativer, der virkeliggjorde netop hans tanker.
Basis-filosofien hos Fichte og hans tilhængere samt nævnte samtidige var især "forskrifter om statens pligter" kombineret med englænderen John Locke's synspunkt om, at børn er blanke som (ubeskrevne) tavler (1690). Rousseaus lære om "at skrive på tavlen" blev taget ind, og Prøssen begyndte etableringen af tre-strenget uddannelsessystem (1807), som blev opfattet som værende af en videnskabelig natur. Nu begyndte man et system (færdigt til i ibrugtagning 1819), der som udgangspunkt definerede, hvad der skulle læres og indøves, hvad der skulle tænkes. Grundlæggende var det et system om tankekontrol, og heri skal man formentlig finde den svaghed i den tyske elite, der senere manifesterede sig i det, vi i dag kalder Mind Control eller sindelagskontrol.
Vil du lige repitere Rousseau (ganskevist på engelsk): http://www.lilliput-information.com/deja.html
Et central del af dette system gik ud på en adskillelse mellem det at læse og så selve barnet, fordi hvis barnet læser for godt, bliver det måske vidensbegærligt og dermed uafhængigt af det instruerende uddannelses- og dannelsessystem, og måske kunne et sådant barn eller opvoksende individ finde på alt muligt. Helt afgørende var det at have en politik-lavende klasse og en underklasse. Det var nødvendigt fjerne magten fra de fleste folk, magten til at foretage sig noget som helst på egen hånd på grundlag af den tilgængelige information. Således planlagde man i den prøssiske stat derefter.
Hegel udviklede den absolutte idealismes statsfilosofi, og dermed fik historien helt sin egen logik, også fremtiden, selvfølgelig. Hans påstand er, det er selve den dialektiske proces, der fører til den absolutte viden. Der findes ikke en viden om empiriske (erfaringsmæssige) forhold; det er ikke sådan "viden", derfor, der sætter os i stand til at forudsige, hvad der vil ske.
Hvad er da viden? Viden er bevidsthed om den dialektiske logik (="Guds bevidsthed før skabelsen") ved hvis hjælp man forstår den logiske struktur af virkeligheden og strukturen af den historiske (filosofiske såvel som den politiske) udvikling.
Charles R. Darwins (1809-82) såkaldte storværk "On the Origin of Species by Means of natural Selection", 1859, ("Arternes oprindelse", på dansk) skal der i denne forbindelse bestemt ikke ses bort fra selvom Darwin selv indrømmede sent i sit liv at han havde skrevet for tidsånden. Videnskab eller myte. "Den stærkeste overlever" og herre-racen. Kunne du forestille dig debatter om sociale og offentlige politiske emner i perioden fra 1870 til og med 1910-erne med en følsomhed og indlevelse til at understrege sine egne udtryk kunne være foregået uden brug af Darwinismen. Én ting er at argumentere (som bl.a. Robert Young), at "den Darwinske videnskab" var ideologisk fra begyndelsen, noget andet er at demonstrere, at videnskaben i virkeligheden blev presset tilbage for at tjene det ideologisk formål. Kapitalismen (ingen isme da den ikke bygger på nogen ideologi - iøvrigt defineret og navngivet af Karl Marx (måske Albert Pike, der inspirerede Marx altomfattende) mod Guldalderen-forsvarerne af det frie markeds |