|
mekanismer, individualisme og laissez faire (såkaldt konservativ, men i virkeligheden liberal efter standarden i midten af 19. århundrede) svarede yderst sjældent i prosaen igen på påstanden om, at den skulle en have særlig forkærlighed for Darwinisme, og i alt fald aldrig som beskrevet i de konventionelle gennemgange. New-deal-forsvarerne i 1930-erne (som karakteriserer/kritiserer laissez faires kunne have klaret sig uden Darwinisme), Ny-Marxismen i 1970-erne og Ny-liberalismen i begyndelsen af 1980-erne vel næppe. Hegel efterfulgtes af stræbsomme studerende som Karl Marx, der ved misbrug fik blandet bl. a. mangelfuld klassisk økonomisk teori og sociologi til "en slags filosofi" om "dialektisk materialisme".
"Herbert og Fechner anvendte matematiske principper i indlæringen. Müller og Helmholtz transplanterede fysiologien til adfærden; Fritsch og Hirtzig anvendte elektriske påvirkninger på hjernen for at bestemme forholdet mellem hjernefunktioner og individets opførsel: Mennesket dyrkedes naturvidenskabeligt. Under revolutionerne og opstandene omkring 1848 opstod Socialistisk Internationale".
Kulturen og videnskaben blomstrede, som man vil forstå.... Tyskland var omkring midten af 1800-årene simpelthen centrum for civilisationen. Men kammede den over, kunne man spørge?
Den danske Georg Brandes gæstede Berlin på sin rejse i 1870-1871, dog med ringe resultat for sig selv og måtte hjælpes hjem til en stilling af de ledende i den københavnske universitetsverden. Det (såkaldte) Moderne Gennembrud i dansk åndsliv i 1870-ernes Danmark startede ved hans hjemkomst. Denne mands åndsarrogance plagede rektor på Svendborg Statsgymnasium os med i det evindelige i årene 1967-1969. Jeg troede tilsidst som ung gynasiast fra landet, at jeg ikke havde evner for at forstå noget som helst, endsige begribe det fornødne på dette felt. Georg Brandes kvitterede med - det fortalte rektor ikke - på rejsen at skrive hjem til sin familie: "Jeg hader kristendommen ind til marven i mine ben". Nu forstår jeg bedre og kan korrigere lidt af, hvad jeg dengang lærte lidt i frygt udenad efter Politikens Litteraturforklaring. Den store Wilhelm Wundt stillede og besvarede spørgsmålet: Hvad er vilje? "For Wundt, således som det skulle udvikle sig, var vilje det direkte resultat af foreningen af oplevede påvirkninger, ikke en uafhængig hensigt af et årsagssammenhængende individ".
"Han satte sig for at bevise, at mennesket er en sum af dets oplevelser, af de påvirkninger, som trænger sig på hans bevidsthed og ubevidsthed". "Hvad bestemmer forskellen i reaktionstiden i påvirkningerne mellem individ og andet". "Hvorfor oplever nogle mennesker påvirkninger forskelligt fra andre"? ...."For den eksperimentelle psykolog bliver opdragelsen den proces, som giver "meningsfulde" oplevelser til individet for at sikre korrekte reaktioner..."
"Wundts lærersætning lagde den filosofiske basis for principperne, der senere blev afgørende for udviklingen af Pavlovs dyreforsøg og amerikanske adfærdspsykologer; ...desuden afgørende for udviklingen af skolebørn, som blev orienterede mere mod socialisering end mod barnets udvikling af intellektet med henblik på fortsættelsen af kulturen, derimod til fordel for væksten af et samfund, der mere og mere hengiver sig til tilfredsstillelsen af sanselige ønsker på bekostning af ansvarsbevidsthed og stræben efter fuldkommenhed". De unge amerikanere, som havde studeret hos Wundt, vendte tilbage og oprettede afdelinger for psykologi ud over hele deres eget land. Alle fik de hurtig succes og blev ansete i indflydelsesrige stillinger, især ved de amerikanske universiteter. Hver og en uddannede de store mængder af studerende til en amerikansk doktorgrad i psykologi.
|