|
Af Ebbe Vig
Økonomiministeren har opgjort udgiften til de fremmede, senest i 1997. Den sættes alt for lavt, og oversigten er i øvrigt fyldt med fejl. Vi kigger på hullerne.
Økonomiministeriet offentliggjorde i december 1997 en økonomisk oversigt, hvori to af kapitlerne (5. og 6.) er viet spørgsmålet om, hvor meget indvandringen koster det danske samfund på kort sigt og beriger os på langt sigt. Det anslås heri (s. 174), at fremmedudgifterne (netto) over de offentlige finanser var på 10,3 mia. kr. i 1995.
Til indledning vises (s. 128) en tabel med befolkningssammensætningen fra 1950 til 1997. Der var 103.000 udlændinge i Danmark i 1960, oplyses det. Men det fortælles ikke, at af disse 103.000 var kun 5.420 fra lande uden for Vesteuropa og Nordamerika. Inden det såkaldte indvandrerstop i 1973 nåede man faktisk ikke op på mere end knap 24.000 fra flygtninge- og indvandrerlandene, hvoraf 6.173 var tyrker.
Som det fremgår af nedenstående artikel, har der været boom i antallet siden. Rapporten laver en tilforladelig, men aldeles fejlbehæftet opgørelse af, hvad dette gilde koster os pr. år:
Skatteeffekten Indvandring påvirker velstanden for den øvrige befolkning ad to kanaler, melder økonomioversigten: Indkomsterne før skat og overførslerne påvirkes. Men indvandringen bidrager også via skatter og overførsler til at finansiere de kollektive goder fra den offentlige sektor, anføres det.
Det er rigtigt, at skatterne, som indvandrerne betaler, bidrager til at finansiere de offentlige udgifter. Men det gør f. eks. skatteindbetalingerne fra forsvarets personel også. Og dog har man aldrig set Marianne Jelved fratrække disse i forsvarsudgifterne. I Danmark plejer man at opgøre det offentliges udgifter ved at tælle, hvor mange skattekroner borgerne skal tage op af lommen for at betale dem.
De fremmede som skjult ressource Oversigtens grundsynspunkt er endvidere, at indvandring åbner mulighed for en økonomisk gevinst, der blot kun kan realiseres, såfremt indvandrerne kommer i beskæftigelse.
Det undrer altså ikke, at regeringen gør så meget for at få de fremmede i arbejde. Men det undrer, at rapporten overser, at de danske ledige - reelt 6-700.000 - nok lettere integreres på det danske arbejdsmarked end folk med forsømt skolegang fra landdistrikterne i Mellemøsten. Ligeledes overser den, at der ikke er jobs nok til både de fremmede og de ledige danskere. Trylleri, som får de fremmede i arbejde, vil derfor blot føre til, at danskere ikke får dette arbejde.
Næste af i alt 3 sider
|
|