Fejl grundet forkerte fremmedtal
Bruttoudgiften (altså udgiften før fradrag af skatter og afgifter) via de offentlige finanser for så vidt angår overførsler til fremmedgruppen hævdes at være 9,6 mia. kr. i 1995 (jf. tabel 6.1). Men antallet i fremmedgruppen er jo mindst 2 gange større, end oversigten anfører.

Fejl i beregningen af ledighedens konsekvenser
Samtidig fejlberegner oversigten konsekvenserne af ledigheden, fordi denne sættes for lavt. Ledighedsprocenterne for danske kvinder og mænd angives f.eks. i 1995 til henholdsvis 11,5 og 8,4 pct. af medlemmerne af arbejdsløshedskasserne (jf. tabel 5.5). Ledigheden blandt danske er imidlertid 2-3 gange større, når orlovsansatte, bistandsklienter og anden skjult arbejdsløshed medregnes. Tilsvarende gælder for indvandrere. I 1996 kunne det således ud fra indenrigs- og flygtningeministerens egne tal beregnes, at 74% af de fremmede (i 1995) enten var arbejdsløse eller på anden måde blev forsørger af det offentlige (se Danskeren nr. 4/1996). Det læses i øvrigt også i oversigtens tabel 5.3, ud fra hvis angivelser det kan udregnes, at tallet måske snarere er 79,3 %. Derfor kan de ledighedsprocenter for de fremmede (på 31,4 %), som anføres i oversigtens tabel 5.5, ikke bruges til noget.

Kompensation for opgørelsesfejlene
Hvis man kompenserer for fejlene i opgørelsen af fremmed-antallet og i den fejlopgjorte ledighed i fremmedgruppen, så er vi oppe på mindst 5 gange 9,6 mia. eller en samlet bruttoudgift på mindst 48 mia. kr. til de fremmede!

Oplysninger om fremmedbelastningen kunne oversigtens forfattere i øvrigt have hentet i Socialministeriet. En undersøgelse her viser, at 87% af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og blandt de resterende 13% er mange under uddannelse eller modtager anden form for støtte. Og en opgørelse i Århus Kommune i 1993 viste, at udgifterne til flygtninge på kontanthjælp var fordoblet på fem år og udgjorde i 1993 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling (se Ugebrev Mandag Morgen nr. 4/1993).

Så det er da overraskende at læse fra økonomiministeren - der ganske vist angiver at have samarbejdet med Indenrigsministeriet og Finansministeriet - at på landsplan opsluger de fremmede kun godt 4% af indkomstoverførslerne. Det må vist være det, man kalder selektiv informationsindsamling!

Yderligere - skjulte - udgifter
Desuden er de offentlige udgifter jo meget andet end bistandshjælp, efterløn, pensioner, A-kasseunderstøttelse o.s.v. Disse øvrige udgifter tages der ikke højde for i de tal, oversigten når frem til.

Det drejer sig f.eks. om udgifter til omsorgs-, service- og administrationspersonale. Her skal man kunne udskille de poster, der ikke ville være der uden indvandringen, og det er ligeledes afgørende at vurdere, om den ekstra befolkning, der følger af indvandringen, mindsker enhedsomkostningerne pr. individ blandt dem, der gør brug af forskellige ordninger i den offentlige sektor. Men selv om enhedsomkostningen eventuelt mindskes visse steder, så vokser de samlede offentlige udgifter på trods heraf jo med indvandringen. Og det har oversigtens forfattere overset.