Information om Danmark

 

Dansk befolkningsregnskab pr. 1. januar 2004

 

Statsborgerskabsopgørelsen:

 

Tabel 1

Stigning/fald i antallet af ikke-vestlige[1] statsborgere i Danmark

 

2003	2002	2001	2000	År
3894	-2736	6727	-1761	Antal, stigning/fald

 

 

 

 

Kilde: Danmark Statistiks Statistikbanken

 

Opgørelsen af antallet af fremmede statsborgere giver ingen mening, uden det samtidig anføres, hvor stort et antal ikke-vestlige statsborgere, der i de enkelte år har fået tildelt dansk statsborgerskab, og hvor mange børn disse ikke-vestlige naturaliserede har født i årene som naturaliserede. Når vi ser fald tabellens antal i enkelte år, skyldes det, at antallet af tildelte statsborgerskaber i de senere år blev øget til mere end det antal nye, der kom ind i landet det samme år. De nytilkomne kan med andre ord ikke nå at optage de pladser i opgørelsen, der er blevet ledige efter de såkaldt ”nye danskere” er fjernet fra udlændingeopgørelsen ved naturalisation.

Antallet af nye statsborgerskaber i år 2003 oplyses den 13. februar af Dorte Larsen Danmarks Statistik til at være i alt 6.583. Heraf er ca. 92 pct. tildelt ikke-vestlige statsborgere:

 

(0,92*6.583) + ny-indvandrede fremmede statsborgere + antal fødte blandt naturaliserede ikke-vestlige minus antal døde blandt naturaliserede ikke-vestlige = ? Herudover skal ændring i antal asylansøgere, ændring i antal asylanter i såkaldt integrationsprogram og nye illegale tillægges.

 

Udregnede vi blot: (0.92[2] *6.583) + 3.894 = 9.950, da ville alle de fødte og de døde blandt naturaliserede ikke være medregnet. Alle de fødte og de døde i Danmark, der er børn af naturaliserede, medregnes som danske statsborgere eller danskere, uden det fremgår særskilt af de officielle opgørelser.

 

Det kursiverede regnestykke oven for med antal fødte og døde lader sig desværre ikke udregne med de tilgængelige oplysninger, som findes offentliggjort.

 

 

Indvandrer- og efterkommeropgørelsen:

 

Tabel 2

Stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark

 

2003	2002	2001	2000	År
9820	14225	18636	16900	Antal, stigning

 

 

Kilde: Danmark Statistiks Statistikbanken

             

          

 Det fremgår tydeligt at de to opgørelser i tabel 1 og tabel 2 viser noget ganske forskelligt.

 

Opgørelsen af antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere medregner nogle af  de danske statsborgerskabstildelinger til udenlandske statsborgere, men ikke samtlige. For eksempel medregnes børnene i efterkommergruppen i 1. generation, hvorimod senere generationer af børn medregnes som danske og omtales nydanske. Men der er flere mere komplicerede detaljer, der gør opgørelsen upålidelig, blandt andet er begreberne i titlen videnskabeligt ikke i orden. Begreberne indvandrere og efterkommere fra 1991 er simpelthen ikke entydige.

Den officielle opgørelse pr. 1. januar 2004 viser, at der opholdt sig 442.036 ”indvandrere” og ”efterkommere”, hvoraf de 327.163 med fast bopæl i Danmark stammede fra ikke-vestlige kulturer.  

Men som anført skal der lægges mange til.

 

Et illustrerende eksempel:

Ved det såkaldte Indvandrerstop 1972 var her 25.322. Havde mand og kone blandt disse blot 3,5 børn i gennemsnit, så er det temmelig realistisk at anslå antallet af børnebørn i løbet af 1980-erne til 3,5*3,5*25.322/2 = 155.097 uden ægtefæller fra hjemlandet. Med ægtefæller fra hjemlandet som en udpræget tradition vokser børneantallet betydeligt. Den overvejende del af disse børn har forældre, der er født i udlandet. Men de figurerer selv som danske statsborgere og kaldes danskere, uden de er det. Hertil kommer antagelig 16-20 år senere (nu) mindst 3,5 gange flere børn ved fødsler blandt de oprindelige indvandreres børnebørn med en fortsat betydelig andel sammenført med ægtefælle fra hjemlandet. Mindst én af forældrene til disse nye børn er født her i landet og er typisk dansk statsborger.

Disse børn er derfor at betegne som danskere under det udprægede misbrug af reglerne, som mange vil kalde det, herunder en udpræget utilsigtet anvendelse i forhold til lovens ånd af statsborgerskabstildelingerne i 1980-erne og endnu mere i 1990-erne.

 

Vi har her endog set bort fra det betydelige ægtefælle-fra-hjemlandet-spørgsmål for den første generation af børn, og vi har kun set på et eksempel byggende på de oprindeligt indvandrede og deres børn. Siden da er mange andre kommet til, som ikke indgår i denne simple beregning byggende udelukkende på fødslerne og nogle ganske få af ægtefællerne hentet i hjemlandet.

 

Foruden børn og børnebørn af indvandrede, hvoraf nogle er medregnet blandt indvandrere og efterkommere, andre ikke, er der for eksempel asylansøgere og asylanter under såkaldt integrationsprogram, der ikke er medtalt.

De illegale kan ikke tælles, og det kontrolleres tilsyneladende fortsat ikke, om de afviste rejser ud af landet igen.

”De forbliver i asylcentrene på den såkaldte ”madkasseordning” ”, refererede DR-Tekst-TV den 13. februar 2004.

En ordning er vel ikke i alle tilfælde en lovregel? ”Madkasseordningen” hvor har den sit lovgrundlag?

 

Vi læser i pressen og hører refereret andre steder i de elektroniske medier, at indvandringen er reduceret til en tredjedel. I 2002 udgjorde indvandringen af fremmede officielt 13.300, i 2003 udgjorde den en hel del mere end 10.000. En tredjedel i forhold til hvad? Vi håber ikke antallet 3.894 i tabel 1 er, hvad vi skal opfatte som indvandringsantallet i 2003.  

 

Det samlede antal fremmede i Danmark er mellem 660.000 og 850.000 eller 12–16 pct.; ikke de 8,2 pct. indvandrere alt i alt, som det refereredes i pressen, før de officielle opgørelser forelå. Som årene går bliver forskellen mellem det officielt oplyste og sandheden desværre større.

 

Vi kender og kan kontrollere det samlede antal børnefødsler, der i Danmark udgør 1,74-1,78 barn i gennemsnit pr. kvinde, og vi kan også fastslå antallet af børn pr. fremmed kvinde til mindst 3,5 barn  (på europæisk plan med en meget høj andel unge fødende, mod danskernes cirka 1,2, måske 1,3 barn. Derfor kan vi beregne, at mindst 25 pct. af de fødende kvinder i Danmark er fremmede.

Dette medfører, at 1/3–1/2 af alle børn, der fødtes i Danmark i 2003, var fremmede.

I 2003 voksede befolkningen i Danmark med i alt 14.133 til  i alt 5.397.640.

 

Gammeldanskernes antal faldt med 0,6-0,7 pct. i 2003 (med stadigt større fald år for år) p.g.a. af den lave gammeldanske fertilitet 1,2-1,3 (2,1 barn holder befolkningen stabil). Dette svarer til 28.000-33.000 færre gammeldanske og øvrige vesterlændinge. Hertil kommer nettoudvandringen af 3.000-5.000 danske pr. år.

 

Går vi ud fra at 750.000 fremmede opholdt sig i landet pr. 1. januar 2004, var her cirka 4.647.640

gammeldanskere og øvrige vesterlændinge. Dette antal er fremkommet ved et fødselsunderskud på 28.000-

33.000 blandt danskerne og øvrige vesterlændinge, og nettoudvandringen af disse er ikke medregnet.

 

Befolkningstilbagegangen i Danmark er blevet mere end opvejet af en indvandring af ikke-vesterlændinge på mere end 10.000 og et fødselsoverskud blandt ikke-vesterlændinge på godt 32.000-33.000 svarende til cirka halvdelen af en samlet fødselsårgang på knap 65.000 børn.

 

Befolkningsregnskabet skal stemme:

Dette regnestykke skulle stemme som landet og det officielle befolkningsregnskab ligger, og som det ser ud,

når det er blevet korrigeret og suppleret med de nødvendige oplysninger, som forsøgt vist her.

 

	Alternativ 1	Alternativ 2
Indbyggertal pr. 1. januar 2003, officielt	5.383.507	5.383.507
Indbyggertal pr. 1. januar 2004, officielt	5.397.640	5.397.640
Tilvækst i indbyggertal, officielt	14.133	14.133
Heraf  ikke-vesterlændinge pr. 1. januar 2004, officielt	427.163	427.163
Heraf ikke-vesterlændinge pr. 1. januar 2004	>750.000	>850.000
Danske, danske statsborgere og andre vesterlændinge pr. 1. januar 2004	<4.697.640	<4.543.640
Fødselsunderskud blandt vesterlændinge:  0,7% * 4.697.640 =  eller 0,7%*4.543.640 =	33.000	32.000
Nettoindvandring af ikke-vesterlændinge, officielt	>10.000	>10.000
Nettotilvækst af vesterlændinge: 88.558 – 86.665, officielt	1.893	1.893
Nettotilvækst blandt naturaliserede, (udpræget en delmængde), officielt	8.346	8.346
Fødselsoverskud, ikke-vesterlændinge: 14.133 – 9.820 – 1.893 – 8.346  + 33.000 Eller  14.133 – 9.820 – 1.893 – 8.346  + 32.000	27.074	26.074
Ændringer i antal asylansøgere, asylanter i integration og illegale	?	?

 

1,2-1,3, der er den vesterlandske fertilitet, betyder at 38-43 pct. af en fødselsårgang mangler for at holde en stabil vesterlandsk befolkning. Med en samlet fertilitet på 1,75 mangler der samlet 16,7 pct. fødsler for at sikre en samlet stabil befolkning. D.v.s. en samlet fødselsårgang på 65.000 skal vokse til 65.000/(1-0,167) = 78.031 for at den samlede befolkning forbliver på 5.397.640 fremover.

 

Det vesterlandske fødselsunderskud erstattes af et ikke-vesterlandske fødselsoverskud på 26.000-27.000. En tilvækst af vesterlændinge skal lægges til og det samme skal det officielle fødselsoverskud blandt naturaliserede samt nettoindvandringen.

 

Det officielle gækkebrev beretter 1 af 2:

1.      At det nødvendige fødselsoverskud til den officielle vækst i indbyggertallet er skabt af 327.163 ikke-vesterlændinge. Dette indikerer i så fald, at ikke-vesterlændinge har haft en nettotilvækst her i landet som følge af fødsler på gennemsnitligt: 27.074/327.163 = 8,3 pct. pr. år. Eller 26.074/327.163 = 8,0 pct. pr. år

Eller

2.      At danskerne i modsætning til alle andre vesterlændinge fremstår med den høje fertilitet på gennemsnitligt 1,674 barn pr. dansk kvinde, og ikke-vesterlændingene har tilpasset deres fertilitet til 2,472 barn i gennemsnit pr. kvinde (2,550 for ”indvandrere” og 1,776 for ”efterkommere”), hvor den er er 3,6-4,0 for ikke-vestlige indvandrede i andre vesteuropæiske lande.

 

Fertilitetskontrol:

0,139*3,8 + 0,861*1,3 = 1,65

0,157*3,8 + 0,843*1,3 = 1,69

0,169*3,8 + 0,831*1,3 = 1,72

0,195*4,0 + 0,805*1,2 = 1,75

 

Fremmedandelen 16,9 pct. eller 911.525 ikke-vestlige pr. 1. januar 2004 kunne netop præstere et fødselsoverskud på ovennævnte 27.074 og udvise en nettotilvækstrate p.g.a. fødsler som svarende til de fremmede i Sverige på henved 3 pct. pr. år. Tilsvarende kunne 15,7 pct. eller 847.429 ikke-vestlige pr. 1. januar 2004 netop have præsteret et fødselsoverskud på 26.074 med en nettotilvækstrate på godt 3 pct. pr. år svarende de ikke-vestlige i Sverige.

 

Vi du se, hvorledes forholdene ser ud på europæisk plan:

http://www.lilliput-information.com/eufolk.html (dansk version)

http://www.lilliput-information.com/engeufolk.html (English version)

Fertiliteten – en opklaringsopgave:

http://www.lilliput-information.com/cona.htm

Ebbe Vig