ANBEFAL:Politisk EU-Økonomi-orientering på TV under saglighedens dække
TV
DK4 har noget der vistnok kaldes "TV-universitetet". Herfra beretter Tidens
Godkendte Vidner om den Korrekte Sandhed simpelthen om alt, hvad
tænkes kan, selv af tumper.
Sådan
var det ikke denne gang:
Professor
(i økonomi) Niels Thygesen, Københavns Universitet, der bl.a. havde en central
rolle i formuleringen af de oprindelige fem konvergenskrav/ betingelser i Maastricht-traktaten for den
såkaldte stabilitetspagt i Europa Unionens økonomiske politik.
Unionens økonomiske politik skulle emnet være. Bare rolig, her
mishandles emnet i hvert fald ikke.
Ja,
det synes kompliceret, men det er ikke nær så slemt, når de mange
nye ord bliver oversat til forståeligt, almindeligt dansk, og det vel at mærke ikke
spolerer meningen i ...galskaben.
Konvergenskravene hvoraf kun to er
tilbage nu: Er forholdstal; det ene udtrykker hvilken procentdel statsgælden
højst må udgøre (60%) af produktionen i et Euro-medlemsland.
Det andet udtrykker også et forholdstal, der viser hvilken procentdel
underskuddet på det offentlige budget (forskellen mellem offentlige udgifter og
skatterne) højst må udgøre af produktionen i et Euro-medlemsland (3%).
Men det bliver værre endnu:
Både
Frankrig, Tyskland og Italien har brudt disse meget tilfældige forholdstalskrav
de sidste par år. I Danmark har magthaverne lagt vægten mere på at holde 25-27%
af arbejdstyrken uden for arbejdsmarkedet, og sige at det er sandelig godt. Det
der lukker, flytter eller holder sig væk kan ikke give underskud her, vel. Men heller ikke beskæftigelse.
Nu
melder NielsThygesen, at stabilitetspagten, som vi blev foregøjlet, til nogens
tilfredshed og andres despekt, nu synes at være blevet bøjet i den politiske
neon; den skal nu rubriceres under "benchmark-politik",
hævder Thygesen, hvilket på almindeligt dansk betyder, at den bygger
på politikervurderinger og behandles - især ikke behandles - i almindelig
europæisk politisk fordragelighed.
Dette
har dog været en dårligt skjult intern politisk rævekage-aftale siden midten af 1990-erne om bl.a. IMF-direktørens henholdsvis ECB-direktørens nationalitet, og
hvorledes turnussen i stillingerne skulle være fremover. Allerede
Maastrichttaktaten lagde op til "blødgjort stabilitet" med
f.eks. artikel 104C, hvor der står: "(Minister-)Rådet...fastslår
efter en generel vurdering, om der foreligger et forholdsmæssigt stort
underskud".
Selvfølgelig
har det ikke skulle oplyses officielt før nu (hvor det ikke kan
skjules længere), også fordi alternativet er en
fælles finanspolitik for alle Euro-medlemslande. Den hævder professoren
så fortsat bliver et nationalt anliggende for det det enkelte medlemsland at fastlægge. Det er usandt, for det strider imod og logikken og næsten
imod naturlovene. Med fælles finanspolitik kan politikerne se hen til politisk
ustabilitet, som følger direkte efter. Lad os se om vi får ret igen.
Når Ja-sigere altså snakkede om økonomisk stabilitet, så
tænkte de på et Tyskland, som under Ardenauer og Erhardt? Det er så slut
nu....også officielt. Sandheden indhenter jo altid løgnene.
Nu indrømmer Niels Thygesen, at konvergenskravene var tænkt som en
tabel-oversigt til finansministre og økonomiministre; meget svarende til de små tabeller, der stod øverst på
bagsiden af folkeskolens brune kladdehæfter med tern på papiret indeni.
Så derfor har "Dådyr-Bent" kunne vende kladdehæftet og
kigge i tabellen, når han sådan var på farten eller ilde faren.
Professoren
gav konvergenskravene andre ord med på vejen, da de indførtes i
Maastricht-traktaten(?)
Det var
jo også før de smulrede væk...et for et.
Økonomisk
stabilitet måles ikke som et forholdstal eller et index, d.v.s når f.eks. visse
kvantitative normer er opfyldt, så er der tale om en stabil økonomi eller en
stabil valuta. Til stabilitet hører formuedannelsens dynamik, sikring af
investeringsprocessen, økonomisk vækst, ny teknologi og høj produktivitet. Alt
dette kan man ikke opnå eller beregne på grundlag af et eller andet statisk
begreb.
Men det bliver værre endnu:
Det
er svært at kende hensigterne med professor Niels Thygesens optræden på TV DK4
- det bliver med garanti genudsendt som alt andet i de kommende dage eller uger
- hvor han direkte politiserer, snakker udenom, forsimpler (især holder
sig fra alt det, som en fælles obligatorisk euro forhindrer eller direkte indbærer, f.eks. angående
inflationsfri vækst og beskæftigelse i europæiske markeder med mindre og
produktion og mindre og mindre indre konkurrence, også som en direkte følge af bevidst og
allestedsnærværende og samlende EU-strukturpolitik). Han afsporer med dyre
unødige detaljebetragtninger, og unødige, men tilsyneladende bevidst imponerende
ord og vendinger, fastholder med alvorsblikke og grumme attituder med jævne
mellemrum, at det og det sandelig er et spørgsmål politikerne skal
tage stilling til. Især når det ikke betyder noget væsentligt...politisk.
Endelig forklejner professoren embedsmændenes og de store landes
ekstra-indflydelse groft og meget andet, og han taler usandt om arbejdsløsheden
(9%) i Europa. Alle lytter andægtigt, selv når de affejes med
forventninger til fremtiden, og spørgsmålet går på nutiden (typisk
politiker-kneb). Også Politikens forberedte journalist og den mest forsigtigt
bekræftende Torben Iversen (EUs nye danske
"kommunikationsassistent") tog sig i agt. Tilhørerne kunne/turde ikke stille spørgsmål;
det havde man selvfølgelig planlagt med.
Sagde
nogen: Jean Monnet-Professor?
Mon vi skal have folketingsvalg og to folkeafstemninger samtidig? - Maastricht-forbeholdene mener jeg de lovede vi skal stemme separat om efter et JA til EU-forfatningen, som det udtrykkes.
Ideen er ikke helt hen i
vejret, for det er svært for 50% af vælgerne at sige Nej hele to gange, når
90-100% af Folketingets medlemmer foreslår , at de stemmer Ja tilmed med de nye friske (ganske vist utroværdige og i traktat-sammenhæng ligegyldige) forbehold afgivet til de radikale og SF. Fælles finanspolitik og fælles arbejdsmarkedspolitik, for eksempel, kan man altså ikke aftale sig fra, intern blandt nogle partier i de danske Folketing. Det er en simpel dansk politisk aftale, der sætter Danmark helt uden for indflydelse på det som alligevel er gældende i hele EU-området. Derudover er det en simpel logisk konsekvens direkte af den fælles pengepolitik. I tilgift
så en indoktrinering som denne over hele TV-sendefladen og i alle aviser bortset fra i Information. Det kan vist kaldes centralisme foran og bagved.
Euroens virkelige konsekvenser:
http://www.lilliput-information.com/euro.html#omu
Fremtiden i EU - er der en?
cand.oecon.
Ebbe Vig
den 3. november 2004