|
Kriminalitets-beskrivelse misbruges,
men af hvem ?
Berlingske Tidendes journalist bragte interessant artikel om indvandrer-vold
5. juli 2003
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid%3D337712/
Sort ungdom var titlen
Af Olav Hergel
\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
9. juli bragtes følgende læserbrev i Berlingske Tidende
"Unge indvandrere skaber frygt"
Af Steen Raaschou
En tak til Olaf Hergel for hans to foruroligende artikler d. 5.7 om
unge indvandreres kriminalitet. Det uhyggelige konfliktpotentiale der
ligger gemt her, det latente had som sås i fuldt flor på Char-lottenlund
Fort, giver virkelig bange anelser for fremtiden.
"Af frygt for at de kan misbruges, er det ikke tilladt
politiet at
offentliggøre præcise tal på overkriminaliteten" - skriver Hergel, men
også DR-nyheder samme dag. Stop en halv, det er vist noget nyt i
Danmark, at statistik skønnes "for farlig" i ukyndige hænder. Det
minder betænkeligt om den sminkeproces der foregår i Brottsförebyggande
Rådet i Sverige. Hvem har skønnet at vi ikke kan tåle disse tal ?
Politidirektøren ? Justitsministeren ? Kunne man bede Olaf Hergel
forske lidt nærmere i det til næste artikel.
///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////
Information om Danmarks kommentar:
Ja, hvem mon misbruger saglige korrekte oplysninger om krimi-naliteten,
og kan man overhovedet det?
Formanden for Det Kriminalpræventive Råd (svarende til det
Brottsförebyggande Rådet i Sverige som Steen Raaschou hen-viser til) professor
Eva Smidt har gjort det i nogle år. Eva Smidt lod en studentermedarbejder
bearbejde råmaterialet fra Rigspoli-tichefen, som vi må gå ud fra ikke
foretager TVIVLSOMME, endsige ukyndige eller racistisk motiverede
registreringer af de enkelte gerningsmænd eller deres kriminelle gerninger
inden for de forskellige gerningskategorier.
Eva Smidt er én af flere, der ofte kommer på TV og præsenterer beskrivelser af
kriminaliteten. De fleste af medie-eksperter er netop for ret nylig blevet udstyret
med professor-embede efter de mange tilsynekomster på skærmen.
Vi hævdede bl.a. at en etnisk opdelt kriminalitetsbeskrivelse må bygge på de
etniske gruppers indbyrdes størrelsesforhold, som noget ganske centralt og
helt grundlæggende. Eksempel: "Om der er begået 33 voldtægter på Fyn, så
er det ikke uvæsentligt at få oplyst, om de er blevet begået af én person, om
de alle er begået af danskere eller de 31 er begået af indvandrere". Er
det sidste tilfældet er det ikke ganske uvedkommende at sammenligne fordelingen
af voldtægtsmændene med de tilsvarende befolkningsgruppers indbyrdes størrelsesforhold;
det er vist indlysende for et barn på omkring 12 år.
Eva Smidt derimod beordrede grupperne sammenblandet, idet hun opererede med f.eks.
en gruppes kriminalitetet i forhold til helheden - altså os alle.
Her mente vi sikkert at kunne fastslå, at så ville
kriminaliteten på papiret falde, desto flere der kom hertil, også selvom kriminalite-ten
i virkeligheden udførtes af de enkelte som hidtil og suppleret af stadig
flere og flere nytilkomne. Ja, kriminaliteten kunne endog stige blandt de tilkomne,
vel at mærke, uden at den grundlæggende fejlagtige metode ville vise faldende kriminaltet.
Vi har derfor måttet rette disse officielle fortegninger af virkelighe-den. Se
bl.a. : http://www.lilliput-information.com/krim/krim.html
Der var besyndeligt nok også nogle svenskere, der havde svært ved at forstå beskrivelserne,
når de så på svenske forhold, og det offentligt berettede om kriminaliteten.
Vi gjorde os umage med at rette det officielle befolkningsgrundlag. Havde vi
ikke gjort det, kunne vi inden for visse grupper konstatere overkriminalitet
med en faktor 15-18, og det mente vi nok ville have en tendens "af den
her slags læseren ved nok". Og der skulle vi jo ikke hen. Vi skulle kende virkeligheden
og derfor væk fra netop løgnen.
Vi var bare så uheldige, at de ledende havde flere modsat rettede hensyn at tage:
Var der få fremmede, var den begåede kriminelle mere tydelig, var der flere fremmede var de
samme kriminelle knap så tydelige. Nu havde de jo tudet os ørerne fulde med, hvor få der var
her. Ergo, var de alt, alt for kriminelle...hvis de kriminelle gerninger var udført
af de respektive grupper. Og det hævdede Rigspolitichefen. Det var svært for løgnen.
Det koksede altså for de ledende, ja, så meget, at de
måtte opgive at beskrive kriminaliteten blandt de fremmede i Danmark i henved
4 år i begyndelsen af 1990-erne.
Vi har gennemgået alt i detaljer på:
Kriminaliteten i Danmark
Det oven for anførte er i sandhed misbruget, der skal henvises til, ellers er det svært
at forestille sig, hvorledes Rigspolitiets kolde registreringer kan misbruges.
cand.oecon. J. E. Vig
|